Historie

Det var i 1890, en kreds af borgere besluttede, at der skulle oprettes et såkaldt øvelses- og forsamlingshus med henblik på gymnastik og kulturelle arrangementer, og i løbet af kort tid lykkedes det at tegne 288 aktier á 5 kroner, hvilket var en slags penge dengang.


Køb af grund, og opførelse af huset, oversteg dog, den indkomne aktiekapital, så man måtte optage et lille lån i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, men i 1891 stod huset klar til brug. Siden har byens borgere mødtes dertil utallige arrangementer, både i sorg og glæde, fra mindehøjtideligheder efter begravelser til private fester, og masser af kulturelle aktiviteter.


I dag er Kundby Forsamlingshus ikke længere et andelsselskab, det blev ændret den 23 marts 2011 blev huset en forening hvor alle kan blive medlemmer bare de støtter forsamlingshuset formål, og d. 24. februar 2020 blev huset ændret således at huset nu hedder Kundby Kultur og Forsamlingshus, så det blandt andet kan bruges til kulturelle og foreningsmæssig aktiviteter. Bestyrelsen i Kundby Kultur & Forsamlingshus håber at få så mange medlemmer til huset som muligt således at huset vil bestå i endnu 100 år.


Billedet er taget fra Forsamlingshusets arkiv og er ca. fra 1981